Gødningsstrid i Freyung: Dommer afgør årelang nabokonflikt

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

I Freyung-Grafenau-distriktet sagsøgte et par en landmand på grund af lugten af ​​gødning. Striden endte med et forlig.

Im Landkreis Freyung-Grafenau klagte ein Ehepaar wegen Güllegestank gegen einen Landwirt. Der Streit endete mit einem Vergleich.
I Freyung-Grafenau-distriktet sagsøgte et par en landmand på grund af lugten af ​​gødning. Striden endte med et forlig.

Gødningsstrid i Freyung: Dommer afgør årelang nabokonflikt

I Freyung-Grafenau-distriktet, der ligger i Nedre Bayern, er en længere nabostrid om lugten af ​​gylle nu afsluttet. Et par anlagde sag, fordi de led betydelige forstyrrelser fra lugten af ​​gødning. I deres retssag berettede sagsøgerne om vejrtrækningsproblemer, manglende evne til at åbne vinduer og en generelt forringet livskvalitet. Striden mellem parterne strakte sig over flere år og er nu nået til Passau-regionen, hvor hovedforhandlingen skulle have fundet sted tirsdag. Dette blev dog aflyst på grund af et forlig mellem parterne. Ugeavisen DLV fortæller, at landmændene var enige om at informere parret, inden de spreder gødning i fremtiden.

Parret kritiserede især, at gylle blev spredt i varme og regnløse dage, hvilket øgede lugten markant. Derudover blev manglende overholdelse af den emissionsreducerende udbringning af flydende organisk gødning, som gælder fra 2025, fordømt. Sagsøgeren får endda lægebehandling på grund af lugtgener. Hun krævede også, at gødskningsarbejdet kun måtte finde sted højst to dage om måneden og under visse vejrforhold.

Baggrund for lugtgener

Disse konfliktfyldte situationer mellem landmænd og lokale beboere er ikke ualmindelige, især i landdistrikter. Ecovis forklarer, at der ofte opstår stridigheder om lugtforurening, landbrugsstøj og emissioner, da et fald i aktive landbrugsdrift fører til en koncentration af produktionen. Som følge heraf stiger antallet af dyr på de resterende gårde, hvilket medfører øget lugtforurening for beboerne.

Et eksempel på dette er godkendelsesprocessen for et pattegriseavlsanlæg, der var planlagt kun 160 meter fra et fotostudie, hvor ejerne ville have været udsat for lugtforurening på 34,7 procent af de årlige timer. Federal Administrative Court afgjorde, at oprettelsen af ​​sådanne faciliteter var tilladt, så længe de ikke forårsagede nogen skadelige virkninger på miljøet, herunder betydelige lugtgener. Disse lovbestemmelser er dog ofte vage, fordi det ikke er klart defineret, hvad "væsentlig" betyder. Rimelighedsgrænsen fastsættes af domstolene fra sag til sag.

Juridisk klarhed og udfordringer

Spørgsmålet om lugtemission har været et heftigt omdiskuteret emne i retten i flere år. GVW fremhæver, at visse emissionsværdier er fastsat inden for rammerne af Odor Immissions-direktivet (GIRL). I bolig- og blandede områder tillades højst 10 % af de årlige timer for landbrugslugte, mens der i erhvervs- og industriområder tolereres op til 15 %. Alt efter det enkelte tilfælde kan der endda tillades op til 25 % i udendørsarealer.

Praksis viser, at landmænd ofte har en fordel, når det kommer til at opnå godkendelse til konstruktion og drift af sådanne systemer. Beboerne må ofte acceptere, at landdistrikterne lugter af landbrug, hvilket ofte besluttes til skade for beboerne, når man afvejer landbrug og boligudvikling. Domstolene gør det klart, at personlige byrder ikke tages i betragtning ved vurderingen af ​​de samlede byrder. Det betyder, at naboer, der også holder dyr, har lavere beskyttelseskrav og må tåle højere emissioner.

Den aktuelle udvikling i Freyung-Grafenau-distriktet viser, hvor vigtigt det er, at både landmænd og beboere går i dialog og finder løsninger, der er acceptable for alle parter. Personlig kontakt og kommunikation kan hjælpe med at undgå vidtrækkende juridiske tvister.