Stammheim: Indsigt i den mørke RAF-fortid i dokudramaet!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Stammheim-processen i 1975 var et vendepunkt i RAF's historie, oplyst af et nyt dokudrama.

Der Stammheim-Prozess von 1975 war ein Wendepunkt in der Geschichte der RAF, beleuchtet durch ein neues Dokudrama.
Stammheim-processen i 1975 var et vendepunkt i RAF's historie, oplyst af et nyt dokudrama.

Stammheim: Indsigt i den mørke RAF-fortid i dokudramaet!

Den 1. juni 2025 vil dokudramaet "Stammheim - Terrorens tid" kaste lys over den dramatiske periode mellem april 1974 og den såkaldte "Dødsnat i Stammheim" i oktober 1977. Dette yderst komplekse projekt rekonstruerer Stammheim-processen, som begyndte den 21. maj 1975 og blev et sted for identitetsdannelsen FRA (FRA). Retssagen anses for at være en af ​​de mest komplekse i Forbundsrepublikken Tyskland og henleder opmærksomheden på den første generation af RAF's veje og handlinger - især personer som Ulrike Meinhof og Gudrun Ensslin, der blev indlagt i Stammheim-fængslet i denne tid. ARD Mediathek rapporterer, at dokudramaet også integrerer originale optagelser af retssagen og den senere undersøgelseskomité.

Fokus er på Horst Bubeck, en fængselsbetjent, der var i tæt kontakt med fangerne og spillede en central rolle i efterforskningsudvalget efter deres død i oktober 1977. Skuespilleren Moritz Führmann inkarnerer Bubeck og giver publikum et intimt indblik i terroristernes liv på syvende sal i fængslet. Ifølge Schwäbische giver dokudramaet fascinerende indsigt i fangernes hverdag og behandler dokumenter, lydoptagelser og hemmelige beskeder, der udveksles under fængsling.

RAF's kontekst

RAF opstod på baggrund af en aktiv studenterbevægelse, der har fået betydning i Tyskland siden 1967. Personer som Andreas Baader og Gudrun Ensslin begyndte at gå ind for vold som et middel til at bekæmpe staten. Allerede i april 1968 tændte Baader og hans medsammensvorne bål i Frankfurt og blev efter kort tid anholdt. Dette markerede begyndelsen på en kæde af voldelige handlinger, som ville forme gruppen i de kommende år. Planet Wissen viser, at RAF klart definerede sin strategi i 1971 ved at præsentere sig selv i Ulrike Meinhofs dokumenter som en organisation med sigte på væbnet kamp.

I maj 1972 fandt et afgørende angreb på Axel Springer-huset sted i Hamborg, som førte til den største menneskejagt i Forbundsrepublikkens historie. Endelig blev de ledende personer fra den første RAF-generation arresteret i 1972 og ført til Stammheim højsikkerhedsfacilitet. De sultestrejker, der blev iscenesat der, og kravet om fælles fængselsforhold gav indsigt i gruppemedlemmernes desperation og beslutsomhed.

"Dødens nat i Stammheim"

Klimakset af denne mørke historie fandt sted på "Dødens nat i Stammheim", da tre ud af fire fængslede terrorister tog deres eget liv den 18. oktober 1977. Denne begivenhed repræsenterer et vendepunkt i RAF's historie og er dækket i detaljer i dokudramaet. Der er både dokumentarfilm og re-enactments, hvilket bidrager til filmens autenticitet. Instruktør Niki Stein og manuskriptforfatter Stefan Aust fanger denne tids tragedie og rædsel, og skuespillernes præstationer understreger den følelsesmæssige dybde af disse begivenheder.

Efter udsendelsen af ​​dokudramaet følger en dokumentar med titlen "In the Shadow of the Murderers - The Unknown Victims of the RAF", som vil fokusere på de berørte civile og deres historier. Dette tillæg omhandler de vidtrækkende konsekvenser af RAF-terror på samfundet.