Suche
Mein Konto
Europæisk Kulturhovedstad: Athens arv og identitetens kraft
Få mere at vide om historien og udviklingen af den europæiske kulturhovedstad siden lanceringen i 1985 og de planlagte byer frem til 2033.
Europæisk Kulturhovedstad: Athens arv og identitetens kraft
I dag, den 20. juni 2025, tager vi et kig på historien og udviklingen af titlen som Europæisk Kulturhovedstad, der blev introduceret første gang i 1985. Initiativet går tilbage til den tidligere græske kulturminister Melina Mercouri, som stillede forslaget om at oprette en kulturhovedstad den 13. juni 1985. Deres mål var at understrege Europas mangfoldighed og mangfoldighed. Den første by, der modtog denne titel, var Athen, udråbt den 21. juni 1985 af den græske præsident Christos Sartzetakis. Dette blev ledsaget af en sommerfestival i Athen, der blev fejret ved de 2.500 år gamle bygninger på Akropolis. I årene efter fulgte andre byer som Firenze (1986), Amsterdam (1987), Vestberlin (1988) og Paris (1989), og satte derved nye standarder i europæisk kultur.
De første år af Kulturhovedstaden var præget af højkulturelle begivenheder, mens konceptet ændrede sig i 1990'erne. Byer som Glasgow (1990) og Antwerpen (1993) begyndte at bruge titlen til byudvikling med det formål at revitalisere kvarterer, fremme turisme og styrke lokal identitet. Disse ændringer afspejles også i dagens udvælgelsesproces, som anses for kompleks og vurderes af en uafhængig jury af eksperter.
Udviklingen gennem årene
Titlen blev uddelt årligt af Den Europæiske Union og blev oprindeligt kaldt "European City of Culture". Der var en undtagelse i 2000, hvor ni byer kunne have titlen på samme tid. Siden da er der blevet udpeget to byer hvert år. Tildelingen af fremtidige titler for 2024 forestiller sig byer som Bad Ischl (Østrig), Tartu (Estland) og Bodø (Norge). Bourges (Frankrig), Budweis (Tjekkiet) og Skopje (Nordmakedonien) er planlagt til 2028. Siden 2020 har byer fra EU-optagelseskandidater eller EFTA/EØS-stater også kunne ansøge om titlen.
Ansøgningsfaseproceduren er blevet formet af forskellige afgørelser, såsom afgørelse nr. 445/2014/EU af 16. april 2014, som fortsætter aktionen for 2020 til 2033 under nye betingelser. Ansøgerbyer har mulighed for at tilpasse deres koncepter til juryen via en national udvælgelsesproces. Denne består af ti internationale og to nationale eksperter, som vurderer ansøgningerne ud fra seks evalueringskriterier: langsigtet strategi, europæisk dimension, kulturelt indhold, gennemførelsesevne, social integration og administration.
Kulturelle og økonomiske konsekvenser
Tildelingen af titlen fører ofte til en stigning i besøgstal i de berørte byer og fremmer international opmærksomhed for lokale kulturelle højdepunkter. Denne udvikling fremhæves især af kulturhovedstadseksperter som Mittag, der ser balancen mellem kulturel innovation, økonomisk bæredygtighed og involvering af lokalbefolkningen som afgørende. Bietigheim avis rapporterer desuden, at byer ved at overveje at ansøge om titlen søger væsentlige ændringer for at trives kulturelt og økonomisk.
Samlet set viser det, at titlen "Europæisk Kulturhovedstad" ikke kun er et tegn på kulturel anerkendelse, men også giver konkrete incitamenter til byudvikling og fremme af kulturarven i Europa. Ideen om at vælge en kulturhovedstad hvert år fremmer livlig kulturel udveksling og bevidsthed om kulturel mangfoldighed i EU.