Den schweiziske forfatter Gertrud Leutenegger dør i en alder af 76

Den schweiziske forfatter Gertrud Leutenegger dør i en alder af 76

Schweizisk litteratur har mistet en af ​​sine mest fremragende repræsentanter. Gertrud Leutenegger døde i en alder af 76 i Schwyz, Schweiz. Suhrkamp Verlag bekræftede fredag ​​hendes død og henviste til oplysninger fra hendes datter. Leutenegger, født i Schwyz i 1948, efterlader sig en vigtig litterær arv, der omfatter både poesi og prosa.

Efter at have afsluttet pædagoguddannelsen arbejdede Leutenegger i første omgang som børnehavelærer og arbejdede også på en psykiatrisk klinik. Hendes passion for teater førte hende til Zürich Drama Academy, hvor hun studerede instruktør fra 1976 til 1979. I sidste ende arbejdede hun som instruktørassistent på Deutsches Schauspielhaus i Hamborg, og i 1978 arbejdede hun allerede som assistent for Jürgen Flimm.

Litterær karriere og stil

Leutenegger begyndte sin karriere som digter, men debuterede i 1975 med sin første roman "Eva". Hendes værker er præget af et subjektivt perspektiv og dækker en bred vifte af emner, fra eventyr til politisk og miljømæssig aktivisme, som i hendes roman Continent fra 1985. Hendes senest udgivne værk, Panic Spring (2014), fokuserer på en kvinde fanget i London under vulkanudbruddet Eyjafjallajökull.

Hendes roman "Panikforår" blev nomineret til den tyske bogpris og den schweiziske bogpris i 2014 og nåede videre til finalen i den tyske bogpris. Samme år blev hun også tildelt Roswitha-prisen, som hædrer kvindelige forfattere for fremragende litterære præstationer. Juryen roste hende som en "fremragende stylist" og "usædvanlig forfatter".

Personligt liv og filosofi

Leutenegger var ikke kun en mangfoldig forfatter, men også en person, der søgte stilhed for sine kreative processer. Hun gav udtryk for, at hun ikke bruger en computer og har brug for et roligt miljø til at skrive. Karakteristisk for hendes poetik er de "stille toner", som hun bragte til live i sine værker.

I den litterære verden er Leutenegger værdsat som en stemme af stille, men hjemsøgende poesi og prosa. Hendes indflydelse vil kunne mærkes længe efter hendes død, både i schweizisk litteratur og udenfor.