Skovrydning i Altrip: De grønne kritiserer træfældningstiden!
Skovrydning i Altriper-flodsletteskoven skaber diskussion: miljøforkæmpere kritiserer indgrebet og kræver mere gennemsigtighed i plejekonceptet.

Skovrydning i Altrip: De grønne kritiserer træfældningstiden!
Diskussionen om fældning af træer i Altrip skaber heftige debatter. De lokale grønne kritiserer voldsomt rydningen af skoven på An der Fähre-vejen, som blev gennemført i begyndelsen af marts. Denne foranstaltning, som fandt sted i begyndelsen af yngle- og bindingssæsonen, efterlader et slående hul i skoven, hvor tykke stubbe af hybridpopler og johannesbrødtræer nu er synlige. Martin Adamer, næstformand i Altriper Greens, udtrykker bekymring over komprimeringen af jorden forårsaget af det tunge maskineri, der anvendes.
Derudover kritiserer kommunalbestyrelsesmedlem for Miljøpartiet Sonja Birkenmayer, at indgrebet ikke blev drøftet i kommunalbestyrelsen og efterlyser en samlet debat om dette spørgsmål. "Området er genplantet med skov," påpeger Adamer, men er fortsat skeptisk over for, om de nye træer bliver plejet som lovet. På stedet opdagede han tørrede unge træer og vinstokke, der voksede over de unge træer. På trods af disse bekymringer forklarede skovfoged Georg Spang, at skovrydningen var nødvendig for at fjerne en fare for trafikken.
Behov for skovrydning og bevarelse
Den skov, hvor skovrydningen fandt sted, tilhører en privatperson, som har accepteret foranstaltningen. Spang understregede, at mange træer i området var syge eller døde og udgjorde en fare. "Timingen af skovrydningen var sent ud fra et bevaringsperspektiv," indrømmer han, men gentog, at beskyttelse af menneskeliv er topprioritet. Nedre Naturfredningsmyndighed gav grønt lys til skovrydning.
For at sikre skoven på længere sigt, genbeplantede Spang området med varmebestandigt træ og forsøgte at organisere kunstvanding til frøplanterne. Han appellerer til offentligheden om at tage aktivt del i at passe de nye planter og selv vande dem.
Global skovødelæggelse og lokale påvirkninger
Problemet med skovrydning er dog ikke et isoleret tilfælde – i gennemsnit forsvinder 13 millioner hektar skov hvert år på verdensplan. Mennesker er de største ødelæggere af skove. Sunde skove omdannes ofte til landbrugsjord, hvilket også er knyttet til forbruget af produkter som kød, soja og palmeolie. Det fra WWF Det dokumenterede omfang viser, at op til 170 millioner hektar skov kan gå tabt i elleve regioner i verden i 2030. Dette forværres af klimaændringer og mere ekstreme naturbrande, ofte forårsaget af påsat brand.
Den aktuelle debat i Altrip illustrerer, hvordan lokale beslutninger og tiltag inden for rammerne af regional skovbrug er indlejret i en større sammenhæng med global skovødelæggelse. WWF kampagner aktivt mod ulovlig skovhugst og ødelæggelse af skove og stræber efter at stoppe overudnyttelse og bevare biodiversiteten. I betragtning af de udfordringer, skovene står over for verden over, er dialog om forvaltning og beskyttelse af disse værdifulde ressourcer afgørende.