Årets opdagelse: Hesteskulpturen dukkede op nær Althütte!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Andreas Pfizenmaier opdagede et hestehoved lavet af støbt sten nær Althütte, som blev klassificeret som et moderne fund af statskontoret.

Andreas Pfizenmaier entdeckte bei Althütte einen Pferdekopf aus Steinguss, der als moderner Fund vom Landesamt eingeordnet wurde.
Andreas Pfizenmaier opdagede et hestehoved lavet af støbt sten nær Althütte, som blev klassificeret som et moderne fund af statskontoret.

Årets opdagelse: Hesteskulpturen dukkede op nær Althütte!

Under en gåtur i Althütte-området opdagede 53-årige Andreas Pfizenmaier fra Murrhardt et usædvanligt fund: En cirka 30 cm høj hesteskulptur, der var delvist dækket af jord. Denne opdagelse skete sådan en søndag i midten af ​​september Esslinger avis rapporteret. Pfizenmaier antog, at det kunne være en vigtig brik og indberettede straks fundet til Statskontoret for Monumentbevaring.

Stedet, mellem Althütte og Rudersberg, ligger tæt på den romerske Limes-grænsemur, et historisk sted, der peger på en æra, der er lang fortid. Eksperter fra statskontoret var i starten usikre på skulpturens alder og spekulerede på, om den kom fra middelalderen eller antikken. Ved nærmere undersøgelse opdagede Pfizenmaier, at busten var lavet af støbt sten og havde mistanke om, at de dekorative skiver på siderne, såkaldte phalarae, blev brugt af romerne. Desværre kom det senere frem, at det sandsynligvis var et moderne stykke designet som havedekoration.

Arkæologiske rapporteringskrav og ejerskabsbestemmelser

Rapporten om fundet blev rost af de ansvarlige myndigheder, da Pfizenmaiers eksemplariske handlinger tjener til at beskytte arkæologiske fund. I Baden-Württemberg er fund af særlig betydning underlagt statskassehylden, som erklærer staten som ejer. Esslinger Zeitung-artiklen, som oprindeligt blev offentliggjort den 1. oktober 2025 og opdateret den 13. oktober 2025, giver omfattende information om de juridiske rammer for opdagelsen af ​​sådanne skatte.

Traditionen med hesteskulptur er en bemærkelsesværdig del af kunsthistorien. Ridestatuer, som almindeligt i den vestlige kultur, går tilbage til den arkaiske periode i Grækenland. Dette omfatter for eksempel Rampin-rytteren fra det sjette århundrede f.Kr. Disse rytterstatuer blev primært brugt til at ære militære ledere og spillede en vigtig rolle i at repræsentere ledelsen af ​​rytterklassen, som Wikipedia-siden på Equestrian statue forklarer.

I løbet af historien har disse repræsentationer udviklet sig. Rytterportrætter af bronze var udbredt i det gamle Rom, hvor det overlevende eksempel på rytteren Marcus Aurelius var særligt bemærkelsesværdigt. Rytterstatuer er nogle gange blevet rejst af politiske årsager gennem århundreder, såsom i enevældens periode, hvor deres popularitet steg kraftigt. En undersøgelse af verdens største rytterstatuer viser, at monumental kunst i dag hylder ikke kun historiske ledere, men også moderne skikkelser som dronning Elizabeth II.

Pfizenmaiers seneste fund repræsenterer en interessant tilføjelse til dette rige kapitel i kunst- og arkitekturhistorie, selvom det i sidste ende ikke har den forventede historiske værdi. Hans opdagelse og den efterfølgende rapport understreger vigtigheden af ​​uddannelse og ansvarsfølelse, når man beskæftiger sig med arkæologiske fund.