Korntal-Münchingen: Asylansøgere på vagt for 80 øre i timen!
Korntal-Münchingen overvejer 80-cent jobs til asylansøgere for at fremme integration og daglig struktur. Debat om indtjening og arbejdsvilkår.

Korntal-Münchingen: Asylansøgere på vagt for 80 øre i timen!
I byen Korntal-Münchingen er der diskussion om at tilbyde flygtninge ufaglærte job. Forslaget, som er foreslået af CDUs parlamentariske gruppe, slår fast, at asylansøgere arbejder for 80 øre i timen. Dette forslag blev enstemmigt vedtaget af kommunalbestyrelsen, og byforvaltningen fik til opgave at undersøge mulighederne for at ansætte flygtninge i henhold til asylansøgerydelsesloven. Oliver Nauth, parlamentarisk gruppeleder for CDU, sagde, at sådanne arbejdsopgaver kunne fremme den daglige struktur, adgang til sproget og integration og deltagelse af asylansøgere. Initiativet minder om lignende tiltag i Kornwestheim og Freiberg am Neckar, hvor lignende modeller allerede er implementeret for at give flygtninge mulighed for at deltage i samfundet og samtidig modtage et minimalt vederlag.
Asylansøgerydelsesloven giver mulighed for sådanne arbejdsmuligheder for dem, der er arbejdsdygtige, men ikke har ret til ydelser. Dette sikrer, at flygtninge kan forpligtes til at tage almennyttige arbejdsmuligheder. Mens CDU's initiativ har mødt bred opbakning, er der også kritiske røster. Harald Wagner, parlamentarisk gruppeleder for De Grønne i Korntal-Münchingen, beskriver lønnen på 80 øre i timen som "uværdig" og opfordrer til mere passende aflønning. Derudover opfordrer han til, at aktiviteterne for flygtninge gøres mere mangfoldige.
Kritik og støtte
Der er delte meninger om sådanne jobtilbud. Marianne Neuffer, leder af De Frie Vælgere, ser muligheden for at arbejde for asylansøgere som positiv og ser det som en mulighed for integration. Borgmester Alexander Noak har allerede bekræftet byforvaltningens indledende overvejelser om dette spørgsmål. Tilgangene i Kornwestheim og Freiberg har ført til, at distriktsadministrationen i Ludwigsburg også har ønsket at tage affære og planlægge for at tilskynde asylansøgere til at tage arbejde i regionen. Over 3.000 mennesker i distriktet modtager ydelser i henhold til loven om ydelser til asylansøgere, hvoraf mere end 1.000 potentielt er berettiget til sådanne arbejdsmuligheder.
I Tyskland bliver debatten om pligten for asylansøgere til at arbejde mere og mere kontroversiel. Mens forbundsarbejdsminister Hubertus Heil anser muligheden for pligtarbejde under visse omstændigheder som nyttig, afviser SPD-leder Saskia Esken dette og peger på fejlslagne tiltag for langtidsledige. Kritikere af tvangsarbejde, som for eksempel menneskerettighedsorganisationen Pro Asyl, ser dette som en udnyttende praksis og advarer mod mulige umenneskelige konsekvenser. Samtidig er adgangen til det tyske arbejdsmarked for nyankomne flygtninge under stort pres. Asylansøgere må som udgangspunkt først arbejde efter tre måneder og i modtagelsescentre selv efter ni måneder.
Diskussionen om de juridiske rammer og de etiske aspekter ved at tage arbejde for asylansøgere er fortsat anspændt. Når det drejer sig om en eventuel bevægelse i retning af pligtarbejde, kan der observeres forskelle mellem forbundsstater og kommuner, som genererer både opbakning og modstand. Situationen i Korntal-Münchingen er et eksempel på dette komplekse problem.