Kniveangreb i Wangen: Eks-politibetjent opfordrer til radikale foranstaltninger!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Et knivangreb i Göppingen sætter gang i debatter om politivold og migration. Eks-politibetjent Herzing fortæller om udfordringer.

Ein Messerangriff in Göppingen löst Debatten über Polizeigewalt und Migration aus. Ex-Polizist Herzing spricht über Herausforderungen.
Et knivangreb i Göppingen sætter gang i debatter om politivold og migration. Eks-politibetjent Herzing fortæller om udfordringer.

Kniveangreb i Wangen: Eks-politibetjent opfordrer til radikale foranstaltninger!

I de tidlige morgentimer den 28. juni 2025 angreb en 27-årig dømt kriminel politibetjente med en kniv i Wangen, Göppingen-distriktet, Baden-Württemberg. Hændelsen endte tragisk, da angriberen sårede en af ​​betjentene alvorligt, før beredskabet åbnede ild. Trods øjeblikkelige genoplivningsforsøg døde den 27-årige på stedet. Denne hændelse har udløst en ny bølge af diskussion om politivold, migration og tillid til retsstaten. Den tidligere politibetjent Tom Herzing opfordrer til en hurtig reaktion på det stigende antal knivangreb og adresserer de udfordringer, som politibetjente skal overvinde i sådanne kritiske situationer, især det enorme pres ved at skulle træffe beslutninger på få sekunder.

De seneste par måneder har politiet i Baden-Württemberg måttet bruge deres skydevåben syv gange, mest i angreb med knive eller økser. Hændelsen i Wangen er ikke isoleret, men en del af en bekymrende udvikling, som også kan observeres i andre dele af Tyskland. Mens brugen af ​​skydevåben anses for passende i Schweiz, står det tyske politi ofte over for langvarige procedurer vedrørende omstændighederne ved operationerne. Herzing understreger også behovet for realistisk politiuddannelse for at være bedre forberedt på knivangreb og advarer mod urealistiske nedrustningsteknikker.

Statistiske usikkerheder vedrørende knivvold

Et andet centralt emne i den aktuelle debat er statistikken over knivvold. I Tyskland indsamler politi og retsvæsen data om mistænkte, men der mangler omfattende information om retsafgørelser i knivoverfald. Forbundsjustitsministeriet har bekræftet, at der ikke findes landsdækkende statistikker herom. I Bayern registreres f.eks. kun dem, der er blevet retsforfulgt og dømt, i statistikken over retsforfølgelse, uden at disse vurderes i henhold til lovovertrædelsens modaliteter, såsom det anvendte instrument. BR rapporterer, at officielle statistikker har tællet knivangreb siden 2020, men uden en dybdegående analyse af gerningsmændenes nationalitet.

Eksperter har fundet ud af, at der ikke er nogen årsagssammenhæng mellem knivvold og gerningsmændenes nationalitet. En undersøgelse fra det centrale kriminologiske kontor fra 2022 viser, at der ikke blev fundet nogen signifikant forskel i kriminalitetsraten mellem tyske og ikke-tyske statsborgere blandt dømte i Rheinland-Pfalz. Mediernes indflydelse på opfattelsen af ​​knivkriminalitet er også betydelig; Rapportering fokuserer ofte selektivt på specifikke hændelser, især dem, der involverer immigranter eller flygtninge, hvilket kan fremme et forvrænget syn på den faktiske situation.

Sociale udfordringer og forebyggelse

Herzing planlægger en specialistbog, hvori han analyserer virkelige tilfælde af knivangreb og præsenterer beskyttelsesstrategier. Han appellerer til samfundet om at tage problemet med knivangreb alvorligt som et strukturelt fænomen og træffe passende forebyggende foranstaltninger. Diskursen om migration og kriminalitet er et følsomt emne, som ikke kun berører offentlige institutioner, men samfundet som helhed. Situationen kræver en differentieret diskussion for at modvirke stigmatisering af hele grupper og faktisk udvikle effektive løsninger.

Overordnet står det klart, at spørgsmålet om knivvold i Tyskland udgør store udfordringer for både politiet og samfundet. Kun gennem åbne diskussioner og passende foranstaltninger kan tilliden til retsstaten styrkes igen.