Patient kritiserer skadestuen: Hvor var menneskeheden?

Patient kritiserer skadestuen: Hvor var menneskeheden?

De sidste par uger er beskyldningerne mod skadestuen på SRH-klinikken i Sigmaringen blevet stadig højere. Monika Birkenmaier, 58 år fra Scheer, fortæller om den stressende oplevelse, hun havde på skadestuen. Hun beskriver, hvordan hun følte sig ikke taget alvorligt i flere situationer og kritiserer manglen på menneskelighed og omsorg under sine behandlinger. Hendes besøg i april er særligt mindeværdigt, da hun blev kørt på hospitalet på grund af akutte tarmblødninger og måtte vente timer på lægehjælp. Der blev kun taget en blodprøve, og hun blev efterladt uden smertestillende medicin - en tilstand, som hun finder utålelig. Et efterfølgende besøg for voldsom hoved- og ørepine resulterede også i skuffelse, da hun ved indtjekning fik at vide, at hun var malplaceret på skadestuen. Den behandlende læge viste ringe medfølelse og meddelte, at hun ikke var en sag for skadestuen. Birkenmaier planlægger ikke at vende tilbage og efterlyser mere menneskelighed i behandlingen.

Dine klager er ikke de eneste. Ralf Volle kritiserede også forholdene på skadestuen i et åbent brev. Trods svære symptomer blev hans 90-årige far først behandlet efter seks timer, hvilket Volle betegner som uacceptabelt. Disse hændelser kommer i sammenhæng med en bekymrende udvikling: mange online anmeldelser om skadestuen på SRH-klinikken er negative og rapporterer om mangel på personale og uvenlig behandling.

Mangel på personale forværrer situationen

Sven Schönfeld, administrerende direktør for SRH-klinikken, tager beskyldningerne alvorligt og understreger, at enhver klage vil blive undersøgt. Ikke desto mindre afviser han den direkte anklage om mangel på personale og forklarer, at situationen stadig ikke er rosenrød. Han tilskriver de lange ventetider patienternes falske forventninger og fremhæver behovet for triage på skadestuen. Det er her, debatten om skadestuepersonalets arbejdsvilkår kommer i spil. Ifølge en rapport af DGINA Personalet på mange tyske skadestuer er overanstrengt, hvilket har en negativ indvirkning på patientsikkerheden. Stigningen i sagstal under pandemien har øget udfordringerne for personalet markant.

En undersøgelse fra European Society of Emergency Medicine viser, at 62 % af de adspurgte skadestuepersonale har symptomer på udbrændthed, hvilket yderligere understreger problemet. Martin Pin, formand for DGINA, advarer om sundhedsrisici for personalet og trussel mod patientsikkerheden. Det er særligt vigtigt at bemærke, at forholdene på akutmodtagelserne kompliceres af personalemangel, begrænsede ressourcer og overfyldte venteværelser.

München-undersøgelsen om skadestuepersonalets helbredsmæssige svækkelser viser, at almindelige udfordringer som multitasking og tidspres påvirker kvaliteten af ​​arbejdet. Prof. Dr. Christoph Dodt understreger behovet for tilstrækkeligt personale og restitutionsperioder for at yde både plejepersonalet og patienterne retfærdighed.

Sammenfattende er problemerne på skadestuen på Sigmaringen SRH Klinik ikke isolerede, men er en del af et større system, der er under et betydeligt pres. Kravet om mere medmenneskelighed, både i behandlingen af ​​patienter og i arbejdsforholdene for personalet, er fortsat højlydt.