Secrets of the Aidlinger-ruinerne: Ny plakette afslører militærhistorie

Secrets of the Aidlinger-ruinerne: Ny plakette afslører militærhistorie

På Venusberg nær Aidlingen ligger ruinerne af et mystisk militæranlæg fra Anden Verdenskrig, som nu hædres med en ny mindetavle fra Aidlingen Lokalhistorisk Forening. Denne plakette giver et informativt indblik i stedets historie, som blev opdaget den 26. december 1944 af et britisk Royal Air Force rekognosceringsfly. Selve ruinen består af en mosbeklædt betonrundkørsel og en stærkt forfalden struktur, der afslører spor fra svundne tider.

Det såkaldte "Bernhard-system" var en del af den tidlige radarteknologi til bestemmelse af flyets position og havde en rækkevidde på omkring 400 kilometer. Projektlederen for den underjordiske forskningsgruppe, Norbert Prothmann, forklarer dens betydning og gør det klart, at Aidlinger roterende radiofyr var det sidste af sin slags, der blev færdiggjort og det eneste i Sydtyskland. Det var designet til at blive brugt i forsvar mod bombefly-eskadroner, der flyver ind fra Frankrig.

Historisk kontekst af radarsystemerne

Udviklingen af ​​disse radarteknologier var en lille del af et meget større program implementeret af det tyske Luftwaffe under Anden Verdenskrig. Det tyske militær brugte en række radar-, identifikations- og radioenheder (IFF, RDF) til at forbedre effektiviteten af ​​deres luftforsvar. Disse enheder, kaldet FuG (radioenhed), spillede en central rolle i militære strategier.

Wehrmacht sprængte anlægget i luften den 16. april 1945, en dag efter Calw blev besat af franske soldater. Interessant nok blev Bernhard-anlægget bygget af Todt-organisationen ved hjælp af omkring 35 tvangsarbejdere. Ejendomsejeren, Wilhelm Breitling, var uklar om, hvad der præcist blev bygget under byggeriet og måtte købe sin jord tilbage efter krigen.

Teknologiske detaljer om Bernhard-systemet

Funktionaliteten af ​​Aidlingens roterende radiofyrsystem var baseret på to overlappende retningsstråler, som gjorde det muligt præcist at bestemme flyets position. På et tidspunkt, hvor præcis navigation over luft og vand var afgørende, repræsenterede det roterende radiofyr en betydelig teknologisk bedrift. Disse radarteknologier var dog ikke isolerede tilfælde; Talrige systemer såsom Würzburg-radaren og andre FuG-modeller blev udviklet for at øge Tysklands forsvarskapacitet.

Würzburg-radaren, for eksempel den første af sin slags i Tyskland, var i brug fra 1940 og havde en rækkevidde på omkring 30 kilometer. Det viser tidens teknologiske ambitioner og behovet for at konkurrere mod de allierede. Radarer tillod tyske jagerfly visuelt at engagere sig med mål og var centrale i luftforsvarsstrategier.

Hele Bernhard-anlæggets historie og dets tekniske detaljer illustrerer, hvor vigtige sådanne militære anlæg var under Anden Verdenskrig, og hvordan de ses fra nutidens perspektiv. Borgmester Tasneem Kaufmann og andre tilstedeværendes ceremonielle afsløring af plaketten er et skridt i den rigtige retning for at bevare disse historiske steder og understrege deres betydning for fremtidige generationer.