Hemmelig RAF-solidaritet: Hamburgere planlagde ildspåsættelse i Verden!

Hemmelig RAF-solidaritet: Hamburgere planlagde ildspåsættelse i Verden!

I den aktuelle retssag ved Verdens regionale domstol står to mænd fra Hamborg på 36 og 38 år tiltalt for et planlagt brandattentat. Den offentlige anklager anklager dem for at have mødtes i oktober 2018 for at sende et "stærkt og militant signal" mod forfølgelsen af ​​tidligere RAF-terrorister. Det planlagte mål for deres aktion var den tidligere "Meyer-bygning", som anklagemyndigheden planlagde at flytte ind i i 2023. Brandstiftelsen blev dog forhindret af en politipatrulje, som tog trioen på fersk gerning, da de rejste i Verden iført masker og med benzinflasker. Under kontrollen fandt efterforskerne også benzin, lightere, lightere og forbudt peberspray. Et formodet tilståelsesbrev, der udtrykte solidaritet med tidligere RAF-terrorister, blev beslaglagt under ransagninger af deres bil og lejligheder i Hamborg [stern.de].

De tiltalte indrømmede i deres udtalelser, at de ville afgive en udtalelse, men oplyste, at de aldrig havde til hensigt at sætte ild til et hus. I stedet hævdede de, at de ville brænde dæk af på vejen. Deres tilståelsesbrev sluttede med ordene: "Fra en gnist af solidaritet til en gnist af håb", hvilket gør det klart, at de gennem deres handlinger ønskede at identificere sig med de tidligere RAF-terrorister. Blandt de forfulgte personer kan nævnes Daniela Klette, Ernst-Volker Staub og Burkhard Garweg, som ofte omtales i medierne. Den offentlige anklagemyndighed har i mange år efterforsket disse personer, som stjal omkring 2,7 millioner euro i forbindelse med 13 røverier mellem 1999 og 2016.

Retstilstand og truede straffe

I retssagen kræver anklagemyndigheden betingede domme på hver et år og fire måneder samt en bøde på 1.000 euro per tiltalt. Forsvaret argumenterer for en uspecificeret bøde, men dommen skal først falde den 13. oktober. Hvis man bliver dømt, kan en betinget fængselsstraf faktisk være mulig under visse betingelser. Skæbnen for en tredje tiltalt, der ikke mødte op i retten, er fortsat uklar, hvorfor sagen mod ham blev adskilt. Der er offentlige spekulationer om, at han kan risikere bøder eller endda varetægtsfængsling. Situationen kan også ses i sammenhæng med et intensivt fotoopkald for at arrestere tidligere RAF-terrorister siden 2015, hvor Klette blev fanget i Berlin i februar 2024.

Efterforskningsaktiviteterne omkring de tidligere RAF-terrorister illustrerer ikke kun de retshåndhævende myndigheders vedvarende indsats, men også de igangværende spændinger i samfundet med henblik på at rehabilitere tidligere forbrydelser. De tiltalte ser deres plan som et politisk signal, mens retsvæsenet trækker en klar grænse mellem politisk protest og kriminel aktivitet, hvilket opildner processen yderligere.

Rettens afgørelse den 13. oktober forventes at blive endnu et vigtigt skridt i håndteringen af ​​RAF-fortiden og nutidens generationers forsøg på at komme overens med disse mørke kapitler i tysk historie. Fordi spørgsmålet står tilbage: Hvor ender politisk protest, og hvor begynder kriminel adfærd? Dette vil vise, hvordan forfatningsstaten reagerer på disse udfordringer, efterhånden som den offentlige interesse for retssagerne fortsætter med at stige.

For yderligere information kan du se artiklen fra Welt.de.