Sandy Mölling vender tilbage til Tyskland på grund af racisme og Trump!

Sandy Mölling vender tilbage til Tyskland på grund af racisme og Trump!

Sandy Mölling, den kendte sangerinde i bandet No Angels, har meddelt, at hun forlader USA efter ti år. Deres planlagte flytning tilbage til Tyskland er dybt forankret i den politiske og sociale virkelighed i USA. Mölling slår fast, at genvalget af Donald Trump er hovedårsagen til hendes beslutning. Hun udtrykker stor bekymring over udviklingen i USA, som efter hendes opfattelse har taget en bekymrende drejning.

Sangerinden fremhæver især den negative virkning af tariffer, som har drevet adskillige små virksomheder i USA til at ruinere. Hun gør også opmærksom på stigende censur, da flere og flere bøger bliver bandlyst på skoler og biblioteker. Mölling kritiserer også udhulingen af ​​LGBTQ-samfundets rettigheder og spredningen af ​​usandheder, der går hånd i hånd med stigende racisme. Hendes problembarn er hendes mørklødede søn, som allerede har haft erfaringer med racisme. "I Tyskland var racisme ikke et problem for ham. I USA var det," siger Mölling, der ikke kan ignorere den historiske diskrimination af sorte i USA. Hun beskriver Californien som en slags "boble", der ikke afspejler virkeligheden i hele USA og observerer en voksende kløft mellem rige og fattige i staten.

Racisme og familieproblemer

Mölling taler også om Lorenz A.s tragiske død, en ung mand, der blev skudt af politiet efter at have brugt irriterende gas på et diskotek. Alliancen "Retfærdighed for Lorenz" har mistanke om en racistisk baggrund for skyderiet, som i høj grad påvirker Mölling. Hun forklarer, at hændelserne i USA har motiveret hende til at sikre ikke kun sig selv, men frem for alt sine børns sikkerhed. I Tyskland ser hun muligheden for at opfostre sin familie i et sikrere miljø.

Kunstneren understreger, at racisme er til stede i forskellige former i USA, og at der ikke kun er tale om enkeltstående tilfælde. Ifølge en rapport fra rnd.de er racisme fortsat et strukturelt problem i USA, tydeligt på mange områder af livet, lige fra uddannelsessystemet til sundhedsvæsenet til kriminalitetsstatistikker. På trods af juridisk lighed har afroamerikanere lavere forhåbninger i livet, tjener mindre i gennemsnit og er oftere ramt af politivold. De statistiske uligheder er alarmerende og kan forstås som en indikation af den strukturelle ubalance i samfundet.

Möllings tilbagevenden til Tyskland kommer derfor med blandede følelser. På den ene side er hun glad for muligheden for at tilbyde sine børn en anden fremtid, men på den anden side er hun bekymret for sit eget hjemland. Disse bekymringer afspejles også i den offentlige diskussion, der i øjeblikket finder sted i Tyskland om udfordringerne ved social sameksistens og kampen mod racisme. Mölling kræver, at bevidstheden om disse spørgsmål skal øges – her og der.