Suche
Mein Konto
Næstvarmeste maj nogensinde: Europa kæmper mod tørke!
Få mere at vide om den ekstremt varme maj 2025, dens indvirkning på Europa og klimaændringernes rolle.
Næstvarmeste maj nogensinde: Europa kæmper mod tørke!
I maj 2025 blev den næstvarmeste maj, siden målingerne begyndte, registreret på verdensplan. Ifølge de seneste data fra EU's klimaændringsagentur Copernicus var gennemsnitstemperaturen i denne måned bemærkelsesværdige 15,79 grader Celsius. Dette var kun 0,12 grader under rekordværdien sat i maj 2024 og 1,4 grader over det estimerede gennemsnit for årene 1850 til 1900. Disse tal illustrerer de dramatiske effekter af klimaændringer på globale vejrmønstre.
Det, der var særligt bemærkelsesværdigt, var den ekstraordinære tørke, der herskede i dele af Nordvest- og Centraleuropa. Nordvesteuropa oplevede de laveste nedbørs- og jordfugtighedsniveauer siden registreringer begyndte i 1979. Denne tørke havde en alvorlig indvirkning på forårets afstrømning, som nåede sit laveste niveau i Europa siden 1992. Den detaljerede evaluering af disse klimadata understøttes af milliarder af målinger taget fra satellitter, skibe, fly og vejrstationer, som Stuttgarter, Nachrichten rapporter.
Langsigtede tendenser og global opvarmning
Ændringerne i temperaturer er ikke begrænset til en enkelt måned. Data fra Copernicus Climate Change Service viser, at Europa har oplevet en bekymrende tendens de seneste år. Sommeren 2025 var den varmeste nogensinde, med temperaturer i gennemsnit 0,7 grader Celsius højere end dem fra 1991 til 2020. Mens sommeren var vådere i Vest- og Nordeuropa, led Østeuropa og Middelhavsregionen af markant tørke.
Disse ekstreme vejrforhold har vidtrækkende konsekvenser for miljøet. Stigende temperaturer får gletsjerne i Alperne til at smelte, hvilket får sedimenter indeholdende potentielt skadelige stoffer som uran og nikkel til at trænge ind i floderne. Disse ændringer øger også risikoen for stenfald, hvilket bringer nogle højalpine vandrestier i fare og kræver, at de midlertidigt lukkes.
Copernicus-tjenestens klimadata og tilhørende analyser, der går tilbage til 1950'erne, er afgørende for at forstå de langsigtede virkninger af klimaændringer og træffe passende foranstaltninger til at afbøde denne udvikling. Fokus skal være på at bevare vores miljø og tilpasse sig disse stadig mere åbenlyse klimaændringer.