Mesterfrisør Maria Tamm: Klipninger og eventyr i 16 lande!

Mesterfrisør Maria Tamm: Klipninger og eventyr i 16 lande!

Frisørmester Maria Tamm foretog sidste år en imponerende rejse gennem 16 forskellige lande for at udleve sin passion for frisør. Under sine eventyr klippede hun ikke kun sin mands hår, men også adskillige andre mennesker. Imponeret over mangfoldigheden af ​​kulturelle frisurer havde hun et aha-øjeblik på San Blas-øerne, da hun klippede en australsk kvinde til en lang bob. Tamm indså, at hendes job er universelt, og hun har fået en ny forståelse for det.

På sine rejser, som hun begyndte med sin mand i marts 2024, tog Tamm sin saks og kam med sig og blev inspireret af internationale frisørkulturer, herunder Taiwan og Japan. På Jamaica lærte hun kunsten at lave dreadlocks. Disse oplevelser åbnede ikke kun døre til forskellige saloner for hende, men gav hende også mulighed for at reflektere dybere over de udfordringer, som håndværkere i andre lande står over for. Tamm planlægger at ombygge sin salon i Sonneborn for at skabe en indbydende atmosfære, og hun arbejder på at etablere et nyt liv som frisør i Holland. Hendes mål er at opmuntre unge mennesker og vise dem, at der er brug for dem overalt.

Dreadlocks og deres kulturelle betydning

Diskussionen om dreadlocks fører os til en aktuel konflikt på klimaaktivismescenen. Ronja Maltzahn, en kunstner fra Hannover, blev udelukket fra aktivistgruppen "Fridays for Future", fordi hun bærer dreadlocks. Den lokale gruppe begrundede denne beslutning ved at beskylde den for kulturel tilegnelse og sagde, at det var uacceptabelt at have en hvid person med dreadlocks på scenen. Dette førte til en bølge af offentlig forargelse og negative anmeldelser for den lokale gruppe.

Dreadlocks har en dyb historisk betydning, der ikke kun går tilbage til Rastafari-bevægelsen, men også repræsenterer et tegn på differentiering fra hvide skønhedsidealer og en reaktion mod undertrykkelse af sorte mennesker. Kritikere hævder, at hvide mennesker, der bærer dreadlocks, tilegner sig dele af en kultur uden at have oplevet de kampe og lidelser, der følger med.

• Dreadlocks gelten als Zeichen gegen Kolonialismus und Unterdrückung.
• Die Rastafari-Bewegung hat zur weltweiten Verbreitung von Dreadlocks beigetragen.
• Der Begriff „Dread“ leitet sich vom englischen Wort für „Furcht“ ab.

Ronja Maltzahn understregede derimod i en video, at hendes bands kulturelle baggrunde er mangfoldige, og at de er forpligtet til tolerance og ligestilling. Trods striden ønsker hun at forblive i dialog med klimaaktivister, fordi de deler lignende mål. Journalist og etnolog Maimouna Jah tilføjede, at dreadlocks ikke primært refererer til historien om slaver fra Indien, men repræsenterer snarere en rastafarisk frisuretradition fra Jamaica. Spørgsmålet om kulturel tilegnelse er fortsat komplekst og kræver en nuanceret diskussion.

Mediedebatten om Maltzahns disinvitation afspejler en bredere social frygt. Det opfattes som et forsøg på at miskreditere bevægelsen Fridays for Future med bekymringer om ændrede sociale magtforhold i baggrunden. Denne frygt er af samme intensitet som disse samfunds frygt for krig.

De forskellige facetter af dreadlocks og frisørfaget, som erfaret af Maria Tamm og Ronja Maltzahn, viser os, hvor dybt kultur, identitet og samfund er sammenvævet.