Hemmelig atomovervågning: Haidmühles nøglerolle i kampen mod atomvåben

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

I Grafenau overvåger en målestation nukleare test for at sikre overholdelse af CTBT. 40 diplomater diskuterer aktuelle resultater.

In Grafenau überwacht eine Messstation nukleare Tests zur Einhaltung des CTBT. 40 Diplomaten diskutieren aktuelle Ergebnisse.
I Grafenau overvåger en målestation nukleare test for at sikre overholdelse af CTBT. 40 diplomater diskuterer aktuelle resultater.

Hemmelig atomovervågning: Haidmühles nøglerolle i kampen mod atomvåben

I den bayerske skov, nærmere bestemt i Haidmühle på grænsen til Tjekkiet, er der en topmoderne målestation, som har været brugt til at overvåge atomprøvesprængninger i 35 år. Denne underjordiske måleteknologi bruges af Federal Institute for Geosciences and Natural Resources (BGR) fungerer og spiller en afgørende rolle i overvågningen af ​​overholdelsen af ​​den internationale traktat om forbud mod atomprøvesprængninger (CTBT). Stationen er en af ​​de mest præcise af sin art i Europa og har allerede haft besøg af omkring 40 diplomater fra 27 lande samt repræsentanter for permanente missioner ved FN i Wien.

Stationens primære mission er at transmittere og analysere data, der hjælper med at overvåge global atomvåbenaktivitet. Under eksplosive begivenheder som ammoniumnitrateksplosionen i Beiruts havn i 2020 og forskellige eksplosioner i Ukraine, ydede stationen værdifulde bidrag til dataindsamlingen. Interessant nok er de indsamlede militære data ikke godkendt til analyse eller distribution.

Teknisk udstyr og historisk betydning

Målesystemet i Haidmühle omfatter både en seismologisk station og en infralydstation. Den seismologiske station optog med succes alle seks af Nordkoreas atomprøvesprængninger mellem 2006 og 2017. Infralydstationen måler derimod uhørbare lydbølger og kunne for eksempel dokumentere vulkanudbruddet på Stromboli i juli 2019.

The Comprehensive Nuclear-Test-Ban Treaty blev åbnet for undertegnelse i 1996, og siden da har ni lande udviklet atomvåben, herunder USA, Rusland, Frankrig, Kina og Storbritannien. Mens Indien, Pakistan og Nordkorea aldrig underskrev traktaten, har fem ud af 44 underskrivende lande, inklusive USA, ikke ratificeret traktaten. Rusland trak sin ratificering tilbage kort før udgangen af ​​2023.

Global overvågning og udfordringer

Global overvågning af atomvåbentest udføres gennem et netværk af 321 overvågningsstationer placeret på steder med minimale kilder til interferens, herunder Antarktis. Dataene fra disse stationer er indsamlet, analyseret og arkiveret i det internationale datacenter ved FN i Wien. Historisk set har over 2.000 atomvåbentest fundet sted siden den første test, "Trinity"-testen den 16. juli 1945. Kun en håndfuld lande, såsom Egypten, Kina og Iran, har heller ikke ratificeret traktaten.

Et klart billede tegner sig: Overvågning af atomprøvesprængninger er fortsat et presserende og relevant spørgsmål i internationalt diplomati. Vejen til en verden uden atomvåben er fortsat en udfordring, efterhånden som udviklingen omkring den fortsætter CTBT vise.